Om web-undersøgelser

Ved at gennemføre undersøgelser via Internettet, har vi mulighed for at kommunikere med undersøgelsesdeltagerne på en enkel og billig måde. Hvad der normalt tager 1-3 uger efter traditionelle metoder (telefoninterview, postale undersøgelser, personlige interview osv.), kan løses på et par dage ved at gennemføre dataindsamlingen online.

Internettet giver også mulighed for at vise billeder og animationer, uden at dette har en negativ indvirkning på kvaliteten af data. Derfor er online undersøgelser meget egnede til at udføre fx reklametests. Metoden giver også deltageren mulighed for at tage sig den tid, der skal til for at tænke over og formulere svar på åbne spørgsmål med sine egne ord. Som alle andre typer af undersøgelser, baserer også web undersøgelser på frivillig deltagelse. Den måske største fordel ved web undersøgelser, frem for fx telefonundersøgelser, er at panelmedlemmerne kan deltage når det passer dem!

Med en meget høj internetpenetration, selv blandt den ældre del af befolkningen, er vi i dag i den situation i Norden at web undersøgelser, ud over at være hurtigere og mindre logistisk krævende end andre metoder, tillige giver mulighed for at gennemføre landsrepræsentative undersøgelser af høj pålidelighed.

Webundersøgelser kombinerer mange af de stærke sider ved andre metoder, og gør os bedre i stand til at kontrollere sammensætningen af stikprøver, kvaliteten af data og indsamlingsperioder. Samtidig foretrækker mange i dag at deltage i webundersøgelser, frem for at blive forstyrret på telefonen eller deltage i personlige interviews.

Donationer 2009-2010
Opdateret august '10